Fliserens
Er dine fliser blevet triste, misfarvede og fyldt med alger? Med vores professionelle fliserens kan du få dem til at se ud som nye igen! Vi fjerner skidt, alger og flisepest skånsomt og effektivt – og sikrer en langtidsholdbar løsning med imprægnering. Få et flot og velholdt udendørsareal uden besvær. Kontakt os i dag og få et uforpligtende og godt tilbud eller en gratis prøverens!
Fliserens uden imprægnering
Før fra 50 kr
Spar 40% – Nu fra 30 kr pr. m2
- Skånsom og dybdegående fliserens uden kemi.
- Fjerner hovedparten af mos og ukrudt i fugerne mens vi renser.
- Miljøgodkendt desinficering
- Kvalitetstjek, oprydning, billeddokumentation og udførsel af erfaren servicetekniker.
FØR: startpakke 35m2 uden imprægnering 4.430 kr
NU: startpakke 35m2 uden imprægnering 2.660 kr
Fliserens med imprægnering
Før fra 76 kr
Spar 40% – Nu fra 45 kr pr. m2
- Skånsom og dybdegående fliserens uden kemi.
- Fjerner hovedparten af mos og ukrudt i fugerne mens vi renser.
- Miljøgodkendt desinficering
- Miljøgodkendt imprægnering (20 års garanti med ved vedligeholdelse)
- Kvalitetstjek, oprydning, billeddokumentation og udførsel af erfaren servicetekniker.
FØR: startpakke 35m2 med imprægnering 4.700 kr
NU: startpakke 35m2 med imprægnering 2.800 kr
Sådan renser vi fliserne
1. Opmåling og test af fliserens
Før vi påbegynder rensningen af dine fliser, foretager vi en opmåling af arealet for at sikre, at tilbuddet stemmer overens med det faktiske omfang. Derudover vurderer vi flisernes nuværende tilstand og justerer vores renseudstyr – herunder vandtryk, dyser og øvrige indstillinger – så det passer til dine specifikke forhold.
For at vi kan udføre arbejdet effektivt, skal flisearealet være frit for møbler, krukker og andre genstande.
Er du nysgerrig på resultatet, inden vi går i gang? Vi tilbyder en gratis test af fliserens på et område på cirka 1 kvadratmeter, så du kan se forskellen før og efter.


2. Desinficering og rensning af fliserne
Vi går nu i gang med at desinficere og rense dine fliser grundigt ved hjælp af vores skånsomme overfladerenser. Her bruger vi udelukkende rent vand, som enten medbringes i vores bil eller tilkobles din vandforsyning. Rensningen fjerner effektivt flisepest, alger og mos, så din flisebelægning fremstår ren og velplejet.
Vi undgår direkte højtryksrens, da det kraftige vandtryk kan beskadige flisernes overflade. I stedet anvender vi professionelt renseudstyr, hvor vi præcist kan justere vandtryk, dyser og flow for at sikre en nænsom, men effektiv desinficering og rensning af dine fliser.
3. Beskyttende imprægnering af fliserne
Når dine fliser er tørre – typisk dagen efter rensningen – påfører vi en effektiv imprægnering.
Imprægneringen forlænger flisernes levetid markant ved at skabe en beskyttende barriere. Vi anbefaler altid at imprægnere fliserne efter rensning og algebehandling, da det lukker overfladen og minimerer risikoen for nye belægninger.
Denne farveløse beskyttelse forhindrer alger, flisepest og andre organismer i at få fodfæste, da den reducerer fugtabsorptionen og gør fliserne mere vandafvisende – uden at de mister deres naturlige åndbarhed.
Selvom imprægnerede fliser stadig kræver vedligeholdelse over tid, vil de være langt bedre rustet mod snavs, fugt og vejrets påvirkninger.


4. Oprydning og løbende vedligeholdelse
Når rensningen er afsluttet, sørger vi for, at de omkringliggende områder som facade, vinduer og indkørsel efterlades i samme pæne stand som før. Eventuelle spor af snavs fjernes, så du får et rent og indbydende resultat.
For at sikre, at dine fliser forbliver pæne og fri for alger og flisepest, anbefaler vi løbende vedligeholdelse. Med en årlig serviceaftale kan vi forlænge flisernes levetid og minimere behovet for større rensninger.
Servicefradrag – spar penge på rens af fliser
Når du får udført fliserens, kan du bruge dit servicefradrag. Fliserens betragtes nemlig som en serviceydelse, hvilket betyder, at en del af udgifterne kan trækkes fra i skat. Fradraget gælder arbejdslønnen og ikke materialerne. I praksis svarer det til, at omkring to tredjedele af fakturabeløbet kan indgå i dit fradrag.
Det maksimale fradrag er på 17.500 kr. pr. person. Da skatteværdien af fradraget er cirka 26%, af arbejdslønnen, svarer det typisk til en besparelse på 20-25% af det samlede beløb. For yderligere detaljer og vejledning kan du besøge Skats hjemmeside og læse mere om fradraget eller ringe til os.
Hold dine fliser smukke og fri for flisepest med en årlig serviceaftale.
Efter en professionel fliserens og imprægnering kan en årlig skumbehandling forebygge algevækst og fjerne eventuelle grønne belægninger. Denne service sikrer, at dine fliser forbliver rene og indbydende år efter år. Der er ingen binding på denne service.
Som en del af aftalen inspiceres dit fliseareal årligt, og en skånsom skumbehandling påføres for effektivt at desinficere overfladen. Med 15 års garanti mod flisepest kan du trygt stole på, at dine fliser forbliver i topform.
| Priser | |
|---|---|
| Op til 100 m2 | 995 kr. inkl. moms |
| Op til 150 m2 | 1.195 kr. inkl. moms |
| Op til 200 m2 | 1.395 kr. inkl. moms |
| Over 200 m2 | Indhent tilbud |

Før og efter vores fliserens
Modtag et uforpligtende tilbud på fliserens
Lad os komme med et skarpt tilbud på din opgave – vi svarer overraskende hurtigt.
Stadig i tvivl? Få en gratis prøverens af dine fliser!
Er du i tvivl om, hvor effektiv vores fliserens er? Med vores gratis prøverens kan du se resultaterne med egne øjne – helt uden forpligtelser.
Vores professionelle teknikere kommer ud til din adresse og udfører en prøverens på et mindre område af dine fliser. På den måde kan du tydeligt se forskellen mellem før og efter rensningen. Hvis du er tilfreds med resultatet, kan vi aftale en fuld fliserensning, så hele dit udendørsareal bliver flot og velplejet.