Typiske spørgsmål
Her har vi samlet nogle af de mest typiske spørgsmål. som vi oplever fra vores kunder. Du kan altid ringe 93 92 07 41, hvis har brug for et hurtigt svar fra vores konsulenter.
Hvordan ved jeg hvornår I kommer?
Vi sender altid en varsling på sms 1-3 dage inden ankomst, således man er forberedt på besøget.
Hvordan bliver fliserne renset?
Vi renser fliserne skånsomt med justerbart vandtryk, der tilpasses belægningen. Vi bruger kun professionelt udstyr for at sikre en grundig og effektiv rensning. Efter rensningen desinficerer vi fliserne for at fjerne alle mikroorganismer. Til sidst påfører vi en beskyttende imprægnering, der forlænger flisernes levetid og modvirker algevækst. Arbejdet udføres udelukkende af erfarne serviceteknikere, som sikrer høj kvalitet og professionelt resultat.
Hvorfor imprægnerer I fliserne?
Imprægneringen af fliserne sørger for at fliserne får en beskyttende overflade, som gør det sværere for alger at trænge ned i fliserne. Desuden er det meget nemmere at vedligeholde fremadrettet, når man har fået fliserne imprægneret. Vi tilbyder op til 15 års garanti mod flisepest, når man har en serviceaftale hos os.
Hvad er en serviceaftale?
Vi tilbyder en serviceaftale af dine fliser, så du fremadrettet ikke behøver at rense dem om igen eller imprægnere dem på ny. Vores kunder har 1 til 2 årlige servicebesøg, alt afhængigt af behovet. Hver kunde har en individuel aftale som er skræddersyet til deres behov. Såfremt man har en serviceaftale hos os, tilbyder vi 15 års garanti på imprægneringen. Der er ingen binding på denne type service.
Sviner en fliserens?
En fliserens kan svine afhængigt af hvor meget skidt og snavs der er. Vores erfarne serviceteknikere vil altid sørge for grundig rengøring og oprydning efter rensen. Vi anbefaler, man rydder arealet som skal renses for møbler, krukker etc. for det bedst mulige resultat.
Har I nogen form for garanti?
Vi har en 100% behandlingsgaranti. Vi forlader dig ikke, før du er 100% tilfredse med det udførte arbejde. Skulle der mod forventning være noget du ikke er tilfreds med, vil vi gøre alt i vores magt for at få det rettet.
Skal man være hjemme?
Man behøver ikke være hjemme under vores besøg. Så længe vi har adgang til en udendørs vandhane og arealet som skal renses er ryddet, så kan vi klare resten.
Hvornår betaler man for servicen?
Man betaler først, når hele processen er udført. Hvis man f.eks. bestiller en fliserens med imprægnering, betaler man først, når vi har været ude og rense, og derefter vendt tilbage for at imprægnere.
Hvor lang tid tager en rens?
Det afhænger meget af hvor stort areal, der er tale om. At få renset 100 m2 kan tage alt mellem 2-4 timer, afhængigt af, hvor hårdt ramt arealet er.
Hvad gør jeg hvis tidspunktet ikke passer mig?
Hvis det tidspunkt vi sender til dig på sms ikke er passende, kan du altid ringe eller skrive til os. Så finder vi et tidspunkt, som passer i din kalender.
Hvilke produkter bruger I?
Vi bruger Neutralon eller Alge-Fri N, som er godkendt af miljøstyrelsen.
Hvor mange algebehandlinger skal mit tag have?
Vi anbefaler altid minimum 2 behandlinger indenfor 6-8 måneder for at nedbryde al algevæksten helt. Derefter kan man nøjes med en gang om året for at holde det vedlige.
Kontakt os
Vi glæder os til at høre fra dig, og vi svarer overraskende hurtigt!